Deezer er en webasseret musik streamingstjeneste, som i dag findes i 182 forskellige lande. Musiktjenesten er fantastisk til musikelskeren, der ønsker et stort udbud af musik, god kvalitet, forskellige features og muligheden for at oprette personlige spillelister. Brugerne af tjenesten får nemlig adgang til at høre musik fra alle de store pladeselskaber på forskellige enheder enten online eller offline. Deezer består både af licenserede numre og radiokanaler. Der er i dag over 16 millioner aktive bruger om måneden og 5 millioner betalende abonnenter.
Historien
Historien om Deezer starter tilbage i år 2006, hvor Daniel Marhely i Paris udviklede den første version af musiktjenesten, som fik navnet Blogmusik. Formålet med Blogmusik var, at give ubegrænset adgang til streaming for musikelskerne. I år 2007 lukkede siden og den blev relanceret, som Deezer. Det nye ved tjenesten var, at indtjeningen kom nu fra reklamer, som var på siden og ved at udbyde downloading af sange på Itunes, som var streamet på Deezer.
Deezer var lang tid om, at få forhandlet aftaler på plads med de store pladeselskaber og havde derfor kun et begrænset antal sange, da de lancerede i år 2007. Efter to års forhandlinger fik de etableret aftaler med de fire største pladeselskaber, og i år 2011 havde de retten til 8 millioner sange. Musiktjenesten voksede og allerede i år 2009, havde tjenesten over 7 millioner brugere. På trods af de mange brugere, havde Deezer ikke nok kapital til at betale de forskellige licensafgifter. Musiktjenesten valgte derfor at vise reklamer gennem et reklamebureau på siden, som sikrede dem 8,4 million i finansiering. Da de så gode muligheder ved reklamerne, blev der indført en obligatorisk registrering i år 2009. På denne måde kunne virksomheden samle mere præcise data om deres kunder, der kunne hjælpe med at målrette reklamerne til dem. Der kom blandt andet også lydannoncer mellem sangene.
I år 2009 lanceres en tredelt model, hvor der udover gratismedlemsskabet oprettes to andre medlemsskaber, for et mindre beløb, hvor kunden får musik af højere kvalitet, ingen reklamer og adgang til downloading af diverse programmer.
I år 2010 indgår Deezer en aftale med mobiloperatøren Orange i Frankrig, som giver kunderne af nogle af Oranges telepakker fri Premium adgang (det højeste trin af streaming pakker). Da antallet af brugerne af musiktjenesten stiger, forlænger Deezer kontrakten og de vælger at udvide til det engelske marked. I slutningen af år 2012 er Deezer tilgængelig i hele Europa, Australien, Canada, New Zealand, 35 forskellige latinamerikanske lande og nogle lande i Asien.
Hvad får du for pengene hos Deezer
Deezer består i dag af over 35 millioner forskellige musiknumre i god kvalitet, som kan sorteres efter artisten, albummet, genren, titlen eller pladeselskabet. Deezer giver musikelskeren mulighed for at lytte præcis til den musik han eller hun vil, når som helst, og hvor som helst. Det er nemlig muligt at få adgang til musiktjenesten via. computer, tablet eller musik. Deezer har mange gode funktioner. Det er for eksempel muligt at tage musikken med overalt, da du kan synkronisere dine albummer og playlister og hertil kræves der ikke noget internet. Deezer har en feature, som gør, at man kan ændre lyden af musikken ved hjælp af en equalizer.
På hjemmesiden er det muligt at crossfade mellem sange, som betyder, at det er muligt at tone en sang ud, mens en anden sang tones ind. Dette er også muligt på Iphonen, men endnu ikke på Android telefoner. Det er også muligt at få adgang til programmer, hvor en tredjepart kan tilbyde features såsom deling af live koncerter eller tekster. Derudover kan man også oprette sine egne spillelister, så man kan høre præcis de sange man vil, men savner man lidt variation, så er det også muligt, at anvende udforsk-funktionen, som giver mulighed for at udforske numre gennem genre. På denne måde kan man også få anbefalet nogle albums. Man kan også følge artister.
Deezer giver mange gode muligheder for at udforske nyt musik og spillelister for eksempel gennem Flow, Hear This og Live Bar. Brugerne af Deezer har også mulighed for at integrere deres Facebook eller Twitter profil. På denne måde har man adgang til venners favorit musik og spillelister. Sidst men ikke mindst, så kan brugeren selv vælge, hvilke kvalitet numrene skal spilles i – HQ (320kbit/s) eller normal (128kbit/s).
Ulempen ved Deezer er, at ikke alle artister er tilgængelige og nogle er ikke tilgængelige i bestemte regioner, da der er nogle restriktioner i forhold til pladeselskabers licenser. Endvidere har man kun adgang til musiktjenesten i offline tilstand, hvis man har Premium medlemsskabet. Det er muligt at få en prøveperiode for Premium abonnementet uden binding.
Deezer er en musiktjeneste, som har taget markedet med storm og der er mange fordele ved tjenesten. God kvalitet, et hav af musiknumre og feautures, som gør musikken lidt mere spændende for dig, som elsker god musik.
Skriv den første kommentar til "Deezer streaming musikservice"