Spotify streaming musikservice

Spotify musik app på iPhone

Spotify løb i 2006 over stablen. Det svenske streaming program opnåede på meget kort tid stor succes i Skandinavien. Programmet er blevet udviklet af to svenske fyre ved navn Daniel Ek og Martin Lorentzon. Hovedkvarteret er i dag placeret i Luxembourg, mens der findes koncernkontorer i hjemlandet Sverige.

Et streaming program som Spotify er baseret på, at musik bliver konsumeret, altså at lytteren lytter til musikken på samme tid, som den bliver indlæst. Dette er modsat af andre musiktjenester, hvor man før i tiden kopierede mediet, hvor man bagefter kan lytte til det. Musikken bliver streamet over internettet, men Spotify giver også en anden mulighed for, at man kan lytte til musikken i offline mode, hvilket mange andre musiktjenester ikke tilbyder, men mere om dette senere.

Spotify musik app på iPhone

Spotify har med tiden udviklet sig til den største musiktjeneste i verden, men er i øjeblikket primært tilknyttet vesteuropæiske lande, hvor det er flittigt brugt. Dette skyldes, at det er et leverings dygtigt program, der er tilpasset mange platforme. Derfor kan man næsten til hver en tid finde Spotify frem og lytte til alt sin yndlingsmusik. Der findes dog nogle begrænsninger, men disse vil blive konkretiseret senere.

Musik på Spotify

Spotify tilbyder et meget bredt spektrum af musik. Der findes enormt mange pladeselskaber, der er tilknyttet Spotify, som leverer musik i verdensklasse. Der findes musik for enhver smag inde på Spotify og man kan bare ved at benytte søgefeltet finde frem til det musik man ønsker, selvom man kun har navnet på kunstnere, sangen eller albummet. Ligeledes tilbyder Spotify en tjeneste, hvor man kan finde lignende musik, der minder om det, som man gerne vil lytte til. Derfor kan man gå på opdagelse i musikuniverset på Spotify og finde frem til nye kunstnere, som ikke mange andre kender til, eller som passer til din musiksmag.

Spotify danner ramme for, at man gennem nogle hjælpeprogrammer kan lytte til den musik, som man lyster. Moodagent er en applikation tilknyttet streaming programmet. Gennem dette laves der en analyse af dit humør og dine tidligere musikvalg, som leder dig videre til noget musik, som bestemmes af Moodagent. Dette kan til tider være rigtig godt at benytte sig af, hvis er blevet lidt træt af alt det andet musik man har, og bare har lyst til, at lyden af nogle nye toner skal falde ind i øret.

En anden funktion Spotify har er browse. I denne har de samlet en masse playlists, der er tilpasset forskellige situationer. Herfra kan du vælge en playliste med musik, der passer til den fest du skal holde, eller hvis du bare sidder og chiller med vennerne, hvis du gerne vil have dyb koncentration er der også mulighed for dette gennem browse. Her kan du eksempelvis vælge playlisten ”focus”, som spiller toner der øger koncentrationen.

Til de lidt mere festlige lejligheder findes, der en sjov applikation ved navn TuneWiki, som viser lyrics, hvilket gør det muligt at synge med på sangene. Selvfølgelig kan den også benyttes, hvis man undrer sig over, hvad det egentlig er at ham, hende eller de synger. Det ved vi jo alle til tider kan være svært.

Spotifys muligheder og begrænsninger

Hvis man ikke er medlem kan man blot lytte til musik inde på Spotify. På computeren er det muligt at lytte til lige den musik man lyster samtidig med, at man kan konfigurere og oprette sine egne playlists. Dette er ikke en mulighed på andre elektroniske platforme, hvis man ikke har Spotify Premium. Det betyder, at man kun kan lytte til playlists i shuffle-tilstand. Derfor kan man ikke selv vælge den sang man vil lytte til, men Spotify vil vælge en vilkårlig sang fra playlisten og så vil man være tvunget til at lytte til denne.

Yderligere vil man som ikke medlem opleve, at der en gang i mellem kommer nogle auditive og visuelle reklamer under afspilningen af musik. Dette er dog en præmis, der er til at leve med, når man til gengæld kan lytte frit til sine yndlingsnumre.

Hvis man til gengæld er medlem af Spotify Premium for man en lang række goder. Man kan på alle elektroniske platforme lytte til nøjagtig den musik man lyster. Samtidig slipper man for at høre på det mange reklamer, der dukker op mellem hver femte sang eller lignende.

Den fedeste funktion ved Premium er, at man kan høre musikken i offline tilstand. Dette betyder ikke, at man kan hente musikken ned på sin computer og frit benytte den. Men det betyder, at man frit kan afspille musik i offline tilstand, hvis musik filerne er ”cached”, som det hedder med et engelsk udtryk. Dette er nok en af de fedeste funktioner i Spotify. Om man vil betale for Spotify Premium er helt op til individet. Det kommer an på, hvor nærig eller hvor meget det er et must at kunne lytte til musik overalt. Men hvis man ønsker at have Spotify Premium skal man ligge 99,00 kr. om måneden i øjeblikket.

1 Kommentar på "Spotify streaming musikservice"

  1. Henning pedersen | 25. december 2022 ved 15:19 | Svar

    Hvordan kommer man igang

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*